Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gamerrum

En verden der er online.

Er der en gemt fremtidig E-sportsatlet gemt i dig, så er Klub Ørnebjerg vejen frem for dig!
I Klub Ørnebjergs gamerrum har du mulighed for, at udfolde dine strategiske evner med og mod hinanden.

Vi har 12 computere til rådighed, hvor der primært spilles Roblox og Counter Strike, men der er også altid mulighed for ændringer efter dine ønsker. Skulle computere ikke være nok, har vi også et Playstation 5 rum, hvor du også kan give den maks gas i diverse spil. Du kan vælge imellem 2x 30 minutter i løbet af dagen, således at du ikke helt når at få firkantede øjne. Ugentligt vil der forekomme turneringer, hvor børnene, i samarbejde med hinanden, har mulighed for at vinde små præmier fra Caféen. 

I gamerrummet møder du altid en voksen, som kan hjælpe dig med at invitere vennerne med ind i fællesskabet, sørger for den gode tone eller hjælpe med tekniske problemer.Der er rig mulighed for at øve sig i at samarbejde, give plads samt støtte hinanden for at klare sig godt i spillet. Gamerrummet har altså et stort potentiale for pædagogisk udvikling. Vi er en klub der har fokus på digital dannelse. Dermed er vi opmærksomme på, hvordan børnene agere i og bruger vores computerrum.